top of page

Der er mange grunde til at meditere, og formålet kan variere fra person til person. Nogle mennesker mediterer for at finde fred og ro i deres sind, mens andre gør det for at øge deres koncentrationsevne eller for at håndtere stress og negative følelser. Derudover kan meditation også hjælpe med at øge opmærksomheden, empati og tilfredshed i livet, samt forbedre fysisk og mentalt velvære.

 

Jeg underviser åndedræts og mindfulness meditation som en træningsform til at opnå større kapacitet af bevidst mental selvindsigt, som har til formål at afhjælpe stress, at kunne finde ro under stress, øger fokus og koncentration samt skaber mere frihed og forøget livskvalitet. Jeg er uddannet i den Theravada Buddhistiske meditationsform Vipassana, som også betyder Indsigtsmeditation eller bedre kendt i vesten som mindfulness meditation. Metoden er inspireret af Mahasi Sayadaw som var den mest betydningsfulde vipassana-lærer i det forrige århundrede.

Jeg underviser IKKE i Buddha-læren! Mit primære fokus er at hjælpe mennesker i gang med at meditere, hvilket jeg gør gennem  pædagogiske brugervenlige instruktioner.

At træne sin bevidsthed, kræver ligesom alt andet træning, disciplin og ihærdighed, hvis man vil opnå et givende resultat. Og det kan til tider også være ret udfordrende at praktisere mindfulness i hverdagen, da vi bliver eksponeret for rigtig mange sanseindtryk i løbet af dagen, som vi ren tanke- og følelsesmæssigt, bevidst eller ubevidst skal forholde os til. I den forbindelse vil der med stor sandsynlighed opstå mange forskellige spørgsmål i starten af et forløb. Et spørgsmål som dog går igen hos alle førstegangsudøvere er; GØR JEG DET RIGTIGT?

Derfor kan det være nyttigt at have en meditationslærer til at støtte sin praksis. En lærer kan hjælpe med at give vejledning og rådgivning om meditationsteknikker og praksissen, samt hjælpe med at skabe ro og motivation. Derudover kan en lærer også hjælpe med at udforske de dybere aspekter af meditation og give øvelser og teknikker, der kan hjælpe med at opnå en dybere tilstand af bevidsthed og selvindsigt.

Jeg tilbyder på alle mine kurser 1 x ugeligt interview under hele forløbet, til at understøtte din personlige praksis.

AIKIDO UDEN GRÆNSER

CVR: 37511226

Anker 1
bottom of page